torsdag den 21. marts 2013

Ny vin og lobbybar

Munkebjerg Hotel:
Sådan bliver den nye lobbybar


Hjernen bag Munkebjerg Hotels modernisering, Mikael Mammen, har selv mere end 200 årlige rejsedage. Derfor er det af stor vigtighed for ham, at den nye vinlounge lever op til de mange rejsendes behov for et familiært sted at slappe af.

At sidde alene på et hotelværelse langt væk fra familie og venner i en by, man ikke kender - kan tit være en særdeles ensom affære. Den følelse gør arkitekten bag moderniseringen af Munkebjerg Hotel op med.
 
”Jeg rejser selv mere end 200 dage om året og ved hvor vigtigt, det er for en rejsende at have et sted at kunne hænge ud i smukke og komfortable omgivelser”, forklarer Mammen og fortsætter:

”Det nye område, der er en blanding mellem en lobby, en bar og en café, skal være et sted, hvor du kan blive forkælet uden at skulle leve op til rollen som gæst. Det er her, man føler sig hjemme, når man forlader sit værelse, for at ordne sin korrespondance. Fordi det bare er hyggeligere at lave sit arbejde hér, end at sidde alene på værelset”.
 
Velkendte vine og bedårende bidder
Lobbybaren lokker ikke alene med et bredt udvalg af velvalgte vine på glas, men også perlende specialøl og søde cocktails.

Skulle gæsterne blive småsultne, har kokkene bag lobbybaren udviklet et menukort bestående af hjemmelavede snacks fra hotellets eget charcuteri og røgeri, der frister ubønhørligt om kap med konditorens indbydende kager.


Food & Beverage Manager Kim Pedersen glæder sig til, at den nye bar - der ligger oven på hotellets berømte vinkælder - står klar til gæsternes ibrugtagelse. ”Jeg har virkelig store forventninger til vores nye lobbybar, hvor vores hotel- og konferencegæster kan nyde et glas inden middagen og runde deres aften af med vores dygtige baristas mange kaffespecialiteter”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.